Personangreb (ad hominem)
At angribe personen i stedet for argumentet. ‘Du er bare dum/naiv/woke/boomer’ siger intet om hvorvidt påstanden er rigtig.
“Du forstår det jo ikke, du er kun 25.”
En kort guide
Hvad er egentlig et godt argument?
De fleste af os vil gerne diskutere ordentligt - men i en kort kommentar er det nemt at komme til at glide ud i noget, der ligner et argument uden helt at være det. Den her side er bare en lille huskeseddel: hvad gør et argument godt, og hvad gør det ikke.
Det her virker
Kendetegn ved et godt argument
- 01
Det er klart hvad der bliver sagt
Et godt argument starter med en tydelig påstand, så man ved hvad man egentlig skal tage stilling til. Hvis ingen kan finde ud af hvad pointen er, kan ingen heller svare ordentligt på den.
- 02
Begrundelsen passer til konklusionen
Det man bruger som begrundelse, skal faktisk understøtte det man konkluderer. ‘Det regner, så jorden er våd’ hænger sammen. ‘Det regner, så du har uret’ gør ikke.
- 03
Begrundelsen holder
Det man bygger sit argument på, skal kunne forsvares - med fakta, fornuft eller noget begge er enige om. Et argument er ikke stærkere end det, det hviler på.
- 04
Det handler om sagen
Fokus er på indholdet - ikke på personen. Det kan godt være relevant hvem der siger noget (er det en ekspert? er der en interesse i spil?), men det erstatter aldrig at se på selve argumentet.
- 05
Modparten bliver taget alvorligt
Et godt argument gengiver modpartens synspunkt i sin stærkeste form, før det bliver modsagt - ikke som en let karikatur der er nem at skyde ned.
- 06
Det tåler at blive prøvet af
Et godt argument lukker ikke samtalen ned. Det tør sige hvad der ville tale imod det, og er åbent for indvendinger - i stedet for at gøre uenighed til noget personligt.
Det her er ikke argumenter
Klassiske fejlslutninger
De her er alle uden for sagen. De kan føles overbevisende - men de fortæller intet om, hvorvidt påstanden er rigtig eller forkert.
Egne erfaringer som bevis
En enkelt oplevelse - din egen eller en bekendts - siger ikke noget om det generelle billede. Anekdoter er ikke statistik.
“Jeg kender én der røg hele livet og blev 95. Så rygning er ikke farligt.”
Stråmand
At fordreje modpartens synspunkt til noget mere ekstremt, og så skyde det ned. Du argumenterer mod noget de aldrig sagde.
“Så du synes bare vi skal lukke grænserne helt?” - når personen sagde noget langt mere nuanceret.
Appel til autoritet eller flertal
‘Alle ved jo at…’ eller ‘en kendt person sagde…’ er ikke et argument. Hvad er belægget?
“Det er der mange der mener, så det må være rigtigt.”
Whataboutism
At aflede ved at pege på noget andet i stedet for at forholde sig til pointen. ‘Hvad med dem?’ besvarer ikke spørgsmålet.
“Ja, men hvad med hvad de andre gjorde i 90’erne?”
Motivmistænkeliggørelse
At afvise et argument ved at gætte på modpartens skjulte motiver i stedet for at se på substansen.
“Du siger bare det, fordi du stemmer på…”
Falsk dikotomi
At fremstille en sag som om der kun er to muligheder, når virkeligheden er mere nuanceret.
“Enten er du med os, eller også er du imod os.”
Følelsesappel som erstatning for indhold
Følelser er legitime, men forargelse, latterliggørelse eller frygt er ikke i sig selv et argument.
Emojis, store bogstaver og udråbstegn - uden et eneste belæg.
Hurtig test
Inden du trykker send
- 01
Forholder jeg mig til personens påstand - eller til personen selv?
- 02
Har jeg belæg, eller bygger jeg kun på én oplevelse?
- 03
Ville modparten kunne genkende sit eget synspunkt i min gengivelse?
- 04
Findes der noget, der kunne få mig til at ændre mening?
- 05
Tilfører min kommentar noget - eller er den bare højere lyd?
Del den, hvis den kan hjælpe en samtale videre.
Ingen vinder en debat ved at råbe højere. Nogle gange er et link nemmere end at skrive det samme svar igen og igen.